Der findes ifølge ledende børnelæger ikke dokumentation for, at autisme kan skyldes intolerans over for mælkeprotein og gluten. Derfor bruges diæt ikke som behandling inden for det danske sundhedsvæsen.
Overlæge Ole Sylvester Jørgensen, børnepsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital, har dog selv i sin konsultation mødt forældre, som føler, at deres børn har fået det bedre, efter at de har indledt en diæt. Og han vil ikke afvise, at kosten kan have indflydelse på, hvordan et autistisk barn har det. At visse kostemner kan forværre sygdommen.
“Desværre ved vi ikke så meget, fordi forskningsgrundlaget er alt for lille,” siger han.
“Alle spørgsmål vedrørende kost er yderst komplicerede, fordi der kan være så mange faktorer, som spiller ind. Autistiske børns tilstand ændrer sig ofte med tiden. De kan få det bedre, uden at man kan påvise nogen årsag, og derfor er det svært at sige, om det er diæten, der har bevirket, at de får det bedre.Men det er muligt, at visse børn dårligt tåler visse kostemner. Og det er absolut noget, vi bør interessere os for,” siger han.
Sylvester Jørgensen peger på, at autismebegrebet i sig selv er meget kompleks. Flere forskellige faktorer spiller ind; biologiske, genetiske, miljømæssige. Det er derfor næsten umuligt at isolere en enkelt faktor, og man risikerer at handle i blinde.
“Derfor går vi aldrig i gang med diæt, hvis der ikke i forvejen ligger en alvorlig indikation for, at barnet har en intolerans overfor det pågældende fødeemne. Vi er til gengæld altid opmærksomme på, om der kan være noget, barnet ikke kan tåle,” siger han.
Hvis der for eksempel har været et stop i barnets længdevækst på et tidspunkt, eller hvis barnet i 8-13 mdr. alderen har haft meget diarré eller opkastning eller på anden måde har udvist tegn på ernæringsmæssige problemer. Det kan nemlig skyldes overfølsomhed over for D-vitamin.
“Desværre laves der mange inkonklusive undersøgelser, for det kræver en næsten umenneskelig kontrol med børnene at deltage i et diætforsøg. Man kan næppe lade dem af syne for at være sikker på, at de ikke har spist noget af det, de ikke må få. Der er dog lavet en enkelt norsk undersøgelse, som virker overbevisende. Og den viser en lille, men markant ændring hos de børn, som gennemgik en gluten og mælkefri diæt.”
Undersøgelsen er lavet af den mest anerkendte forsker på området, den norske læge, dr. med. Karl Ludvig Reichelt, ved Norges Rikshospital i Oslo.
Reichelt mener med sin mangeårige forskning at have påvist, at der er en forbindelse mellem det, vi putter i munden og den måde, vores hjerne reagerer på. De børn, som ikke kan tåle gluten og mælkeprotein, har ikke de enzymer, der skal til for at nedbryde proteinerne ordentligt. I stedet går de ind i blodbanerne som peptider og virker på hjernen som et morfinlignende stof. Karl Reichelt indrømmer, at den væsentligste barriere for god forskning er, at for mange familier hopper ud af studiet, fordi de ikke kan overholde diæten. Hans seneste undersøgelse, som Sylvester Jørgensen refererer til, er foregået blandt fiskere i Vestnorge, hvor befolkningen er mere autoritetstro end i det øvrige Norge. Derfor er der ikke så mange, som er sprunget fra. Og resultatet af undersøgelsen viser, at de autistiske børn, som ikke spiste gluten og mælkeholdige produkter, udviklede mere positivt end kontrolgruppen, både når det gælder indlæring, sociale kompetencer og koncentration.
For at finde frem til de børn, der kan have gavn af en diæt, får børnene analyseret urinprøver. I Danmark foregår analyserne via Nordic Laboratories i København, hvor Chris Moore er adm. direktør.
“Vi ved stadig uendelig lidt om de biokemiske processer, som foregår i tarmen. Men det er tydeligt, at tarmsystemet ikke fungerer optimalt hos nogle autister. På grund af ubalancer i tarmens miljø kan der være mangel på blandt andet peptidspaltende enzymer og gavnlige mælkesyrebakterier. Dette kan være mulige årsager til nedsat fordøjelse af blandt andet mælk og gluten.. Hvis man forsøger at understøtte barnets fordøjelse kan autisterne ofte få det meget bedre,” siger han. Udfra analysesvaret kan reparationen foregå ved, at man undgår mælkeprodukter og gluten samtidig med at man tilfører vigtige mælkesyrebakterier.
Chris Moore har gennem Nordic Laboratories erfaring med, at mange børn kan få det bedre gennem diæt.
“Men det kræver en kæmpe indsats fra forældreside. Forældrene skal virkelig vide, at det er en aktiv behandling, som kræver deres indsats hele tiden. Så selv om der er lovende resultater med diæt, så vil ernæringsbehandling først rigtig slå igennem den dag, man finder en pille, som kan nedbryde peptiderne. Der findes allerede en pille, som man kan tage som “fortrydelsespille”, hvis barnet ved en fejl er kommet til at spise noget, det ikke kan tåle. En norsk organisation, Neurozyme Biotech, forsker i dag målrettet på at finde en bedre løsning, og forventer lancering af et nyt produkt i løbet af 2005. Så man er på sporet,” siger han. www.neurozym.com
Den engelske professor Paul Shattoch har i mange år forsket i autisme som en stofskifteforstyrrelse, og han skriver i én af sine publikationer, at han er vidende om at bogstaveligt talt tusinder af forældre laver succesfulde tiltag med diæt uden støtte fra deres egen læge. Og så vidt han ved, er det første tilfælde, hvor en læge var villig til at skrive en recept på glutenfri produkter til en autist via det offentlige sundhedsvæsen i England, først fra 1995. Også Paul Shattoch påpeger manglen på relevant forskning. Og han understreger, at hypoteserne om kostens indvirkning på autisme ikke står i modsætning til andre teorier. Tværtimod. Han anfører:
“Hvis jeg må bruge en bil som eksempel, så er fjernelsen af gluten og mælkeprotein fra kosten analog med at slippe bremsen. Relevant og intensiv undervisning og træning er at fylde tanken op med benzin. Begge handlinger er nødvendige, hvis bilen skal kunne komme videre.”
Der er planlagt og søgt fonde til et dansk forskningsprojekt om kost og autisme. Der skal udtages 40 autistiske børn, som skal have reageret positivt på en urintest, der kan påvise overfølsomhed for gluten i mel og casein i mælk. I projektet medvirker psykolog Demitrious Haracopos, Autismecentret Danmark – professor Paul Shattock, University of Sunderland England – forsker, dr. med. Karl Reichelt, Rigshospitalet Oslo – professor Ann-Marie Knivsberg, Universitet Stavanger- autismekonsulent Maureen Pilvang og diætrådgiver Jonna Deibjerg Danmark.