Når jeg har valgt at specialicere mig i så komplicert et område som autisme, er det fordi jeg har set at diæt/kostændringer gør en forskel, og derfor: er det vigtigt for mig, allerførst at slå 100% fast, at det nytter noget med diæt for børn med Autismespektrumforstyrrelser, eller mange andre forstyrrelser for den sags skyld, især OCD.
Det er – udover omfattende tilgængelig forskning – også min egen erfaring, og det er ligeså vigtigt for mig at slå fast, at det tager tid, og at det IKKE kun er diæt det hele drejer sig om.
De børn, der har stor chance for at profitere af diæt/kostændringer, er de børn som har en rimelig normal start på livet, måske har nogle symptomer igennem deres små år, men som så får tiltagende problemer i børnehaven og/eller i skoleårene.
Denne proces iøvrigt, synes jeg, peger klart på en gradvis fejlagtig udvikling, eller som jeg også vil sige det: en langsom opstået “underernæring”, og for mig virker det nærmest logisk, at der skal en større og mere omfattende indsats til, for at få et sådant barn rigtigt rask igen, end de gængse tilbud om medicin (symptombehandling) og specialskoler. Forskning har vist at disse børn danner såkaldte morfinpeptider, som kan påvises i en urinprøve. Disse morfinpeptider kan fremkommer af følgende:
Min erfaring viser i dag, at stort set ALLE de børn som får psykiatriske diagnoser har været udsat for penicillin/antibiotika kure og/eller operationer/mors operation i fosterstadiet, hvilket bekræfter mine tanker om “underernæring” idet det er påvist i forskningen, at de gode tarmbakterier tager vældigt skade af disse “behandlinger” og at det IKKE er nemt for børn i dag at genoprette de gode tarmbakteriers antal i tarmen igen, hvilket derfor giver problemer med næringsoptag. En problematik oveni gluten/mælkeproblematikken.
Jeg ville ønske, at der her i landet var større fokus på at anbefale indtag af gode tarmbakterier også kaldet mælkesyrebakterier (har intet med mælk at gøre) eller Probiotika, efter enhver behandling med antibiotika eller indgreb på hospitaler og diverse privatklinikker.
Probitika – som bakterierne kaldes i dag – fås i helsekostbutikker.
Når korn (gluten) og mælke/mejeriprodukter (kasein) bliver til gift
Fordi proteinerne fra disse grupper af fødevarer ikke nedbrydes p.g.a. mangel på Peptidase-enzymer. Der sker således en ophobning af uspaltede proteinstoffer, og i mange tilfælde deraf eller oveni en væsentlig nedsat tarmfunktion som kaldes: utæt tarm. D.v.s. at tarmen bliver gennemtrængelig for stoffer (morfinpeptider) til blodbanen, som ikke hører til. Vores gode oprindelige tarmbakterier er ofte udryddet og erstattet af andre bakterier og svampe, som igen også laver affaldsstoffer af morfinpeptid-karakter, og ligeledes trænger ud i blodbanen. På grund af den nu øgede mængde af disse morfinpeptider i blodbanen, presses et øget antal morfinpeptider gennem blodhjernebarrieren og ind i hjernen.
Næringsoptagelsen er nedsat, og der opstår en multifaktoriel nedsat helbreds- og funktionstilstand:
Mentale forstyrrelser, fornemmelsen af at være i en osteklokke, humørsvingninger, aggressivitet, , hyperaktivitetet, udtalt træthed, motoriske forstyrrelser, påvirkning af tale, Autisme, Asperger, ADHD, OCD, NLD, Tourette, Skizofreni, spiseforstyrrelser mm mm
Forskellige benævnelser: proteinstoffer/peptider/morfinpeptider/exorfiner/eksorfiner/neuro peptider.
Morfinpeptiderne er proteinstoffer, der på grund af kemisk lighed med vore øvrige neurotransmittere kan forstyrre nervesystemets kemiske signaler. Dette fører til nedsat psykisk funktionsevne og ændret motorisk funktion jvf. de forskellige forstyrrelser nævnt ovenfor – (“virus i computeren”!). Morfinpeptider kaldes sådan, fordi de sætter sig på de samme receptorer i hjernen (opiatreceptorer) som morfin.
Disse forhold har faktisk været kendt siden 1960′erne, men er overset eller fravalgt af hele det etablerede behandlingsytem, nok p.g.a. at disse alvorlige diagnoser er en multifaktoriel fejl-tilstand, der kræver en multifaktoriel holistisk indsats, som man i det etablerede behandlingssystem ikke er skolet i.
Dertil kommer, at der nu bruges mange penge på et forskningsprojekt herhjemme (se autismeforskning) med udelukkelse af gluten og kasein – DET ER JO BARE IKKE NOK – der bliver stadig ikke set på hele barnet – holistisk – biokemisk – Det er rigtigt ærgerligt at det mangler, og rigtig synd for børnene. Man tænker stadig ikke i tarmsystem og næringsoptagelse eller i biokemi for den sags skyld.
For at få disse morfinpeptider ud af urinen på f.eks. et autistisk barn skal der 28 ugers diæt til (ref. Karl Reichelt), og der skal tages hensyn til de mange andre dysfunktioner i kroppen, den utætte tarm, svampe (især Candida), uønskede bakterier, vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtstoffer, kroppens fordøjelsesevne, tungmetaller, vaccinationsrester, allergier/kostintollerancer IgE, IgA, IgG antistoffer, madens tilsætningsstoffer, lys, luft, social og fysisk træning mm.
Det er en meget omfattende proces, som kræver tilrettelægning og opfølgning over en længere periode – erfaringsmæssigt op til 3 år. Det kræver ligeledes en stor indsats af den berørte familie, hvor alle vil blive inddraget, i hele dagligdagen med maden, men ikke mindst også omgivelserne, som skal forstå at det er ikke mængden men MIDLET, der er afgørende. Bare en krumme eller en lille is er nok til at ødelægge måneders fremgang. Der kan gå flere år, før end der kan konstateres en vis tolerance overfor de problematiske stoffer, og det er meget vigtigt at det respekteres.
Jeg vil opfordre til ikke at være bange for at tage initiativ til denne behandling for dit barn (eller en voksen), men have fokus på, at være meget målrettet og struktureret omkring diæten mm. Det er IKKE synd for børnene, men det er synd for børnene, hvis de ikke får denne mulighed!
Behandlingsoversigt
Urin peptid prøve tages og resultatet afventes. Vær opmærksom på at prøven skal tages efter en periode med stabil indtagelse af mejeri- og glutenholdige kornprodukter, samt en optimering af indtagelse i ca 3 – 4 dage inden prøvetagning. Hvis der indtages psykofarmaka, kan der opnås falsk lave svar, da mange psykofarmaka stimulerer dannelsen af peptidaser – den gruppe enzymer, som nedbryder morfinpeptiderne – men det er under alle omstændigheder rart at have en udgangsværdi. En lav værdi hos en person, der er medicineret er ikke ensbetydende med, at diæten ikke kan hjælpe. Andre mennesker med reaktioner på mælk og gluten kan også have morfinpeptid-reaktioner men i lettere grad, og de er nok hurtigere til at udskille dem – de bliver primært søvnige eller aggressive. Ref. Eva Lydeking, Optimal Næring Bind 1,side 566.Klitrose2001. Er en diæt allerede startet, vil jeg i det enkelte tilfælde hjælpe med at tage stilling til om det er nødvendigt at provokere med mejeri- og glutenholdige kornprodukter for at tage urinprøven.
Diætbehandling med langsom udelukkelse af gluten og kasein, samt de madvarer der reageres allergisk og/eller intolerant på. Evt. andre udeladelser p.g.a. andre forhold/reaktioner, herunder sukker og tilsætningsstoffer.
Når diæten er 100% klar følges den i 7 mdr. UDEN en eneste fejl. Derefter anbefales det at holde diæten i op til 3 år. Evt. diæt fejl kan afhjælpes med en enzymtablet. En god idé er at indkøbe en køletaske og fryseelement og have alt mad og drikke med i den til hele dagen.
- Behandling mod svampe, især Candida, bakterier og parasitter i tarmen.
- Tilskud med fordøjelsesenzymer og indtag af fordøjelsesfremmende madvarer.
- Genoprettelse af tarmfunktionen, tilskud med de gode mælkesyrebakterier. Undgå forstoppelse og få ekstra fibre.
- Genopbygning af kroppens funktioner og mangler med vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer, svovltilskud mm.
- Fokus på organernes funktioner.
- Homøopati, har vi erfaret, kan have en rigtig god indvirkning på at »slippe« forstyrrelser, samt ved udrensning af vaccinationsrester og metalbelastninger.
- Fysisk træning, trampolin, øvelser med krydsbevægelser, fitnes, muskeltræning, lys og luft.
- Metalbelastninger.
- Cognitiv, social træning er meget vigtig når hindringerne for normal udvikling/funktion fjernes.
- Neurotransmitterne Serotonin og Dopamin.
- Terapiformer som Kranio-sakral-, zone-, krops- og psykoterapi er også meget anvendelige til at opnå afslapning og afspænding samt indre forståelse.
- Skolegang som opfylder kravet om, at kunne støtte op om det barn eller den unge, som skal til at tilpasse sig et nyt liv, mod en normal tilværelse.
Dette ser måske umiddelbart ret uoverskueligt ud, men laves der en plan, med afsætning af en vis periode og med tiltag af en ting ad gangen (for også at følge effekten af indsatsområderne), så vil en meget gunstig udvikling altid kunne konstateres. Det er en god ide at føre dagbog gennem størstedelen af diætbehandlingsperioden. Økonomisk set kan det også være noget af en udfordring, men i flere og flere kommuner ydes der støtte til denne behandling via Serviceloven. Se www.autismeforening.dk/serviceloven.asp.